Når snakken i vandforsyningsbranchen går på CO₂, er det som oftest emissioner fra vores renseanlæg, der bliver fremhævet som den største synder. Og der er ingen tvivl om, at selvom vi allerede arbejder på at reducere CO₂-udslippet på vores anlæg ved blandt andet at renovere vores rådnetanke, er der stadig en del CO₂ besparelser at hente her. Men minimering af CO₂ handler for os ikke kun om processer på renseanlægget, for der er også besparelser at hente på mange andre af vores arbejdsområder. En af dem er gravearbejde eller anlægsprojekter, som det hedder i vores verden.
I 2024 brugte vi samlet set cirka 121 mio. kr. på anlægsprojekter. Det er altså en ret stor del af vores budget og dermed også vores tid og ressourcer, der bliver brugt her, og det giver derfor god mening at se på, om vi også her kan finde reduktioner i CO₂-udslippet. Det projekt blev sat i søen i 2024 med projektleder Bjarne Kristensen som drivkraft.
Et skøn siger, at ca. halvdelen af Herning Vands samlede CO₂-udledning stammer fra anlægsprojekter. Det skyldes hovedsagelig brugen af store dieseldrevne entreprenørmaskiner og transport af jord, sand og grus med tunge lastbiler.
Der findes desværre ikke meget data på CO₂ i anlægsprojekter, men et forsigtigt skøn lyder, at anlægsprojekter i vandsektoren udleder, hvad der svarer til 0,026 kg CO₂ pr. investeret krone. Hvis det tal holder, betyder det, at vores anlægsprojekter udleder 2.860 tons CO₂ på årsbasis. Det svarer til godt 1 million liter dieselolie eller det årlige elforbrug for ca. 2.500-3.000 danske husstande.
Der er altså potentiale for besparelser. Spørgsmålet er blot, hvor de skal findes.
En forudsætning for at finde CO₂-besparelser er at vide, hvor udledningerne er. Derfor har vi siden sommeren 2024 bedt vores entreprenører om at lave et energiregnskab på de projekter, de laver for os. Helt lavpraktisk betyder det, at de en gang om måneden indrapporterer en masse data til os på f.eks. antal kørte timer i en gravemaskine eller traktor, antal timer en grundvandspumpe har kørt eller antal kilometer lastbilerne har kørt. Det forbrug omregnes til CO₂ i kg. Når vi har indsamlet tilstrækkelige data, bliver de analyseret og på baggrund af de fundne potentialer vil vi opstille konkrete mål.
Med udgangspunkt i vores nuværende viden har vi en målsætning, der hedder en 10% reduktion i CO₂-udledningen fra anlægsprojekter per år. Det lyder måske ikke af meget, men udviklingen og teknologien inden for f.eks. eldrevne køretøjer og maskiner går dog stærkt, så vi håber, at der inden for de kommende år kommer nogle teknologispring, der betyder, at målsætningen kan øges.
Anlægsprojekter er som oftest en kompliceret proces med flere interessenter. Samtidig er der en lovgivning, som skal overholdes. Hvor vi tidligere har haft en tendens til kun at se på vores del af projektet, løfter vi nu blikket til helikopterperspektiv og kommer hele vejen rundt om projektet i planlægningsfasen for at kunne spotte bæredygtige og CO₂-besparende løsninger. Det kan f.eks. være, at vi i samspil med kommunen ser på, om opgravet jord kan blive genanvendt i området til støjvolde. Vi ser også på vores egen spildevandsplan med bæredygtige øjne, hvor vi undersøger mulighederne for f.eks. at håndtere regnvand på terræn eller nedsive regnvand i stedet for at bruge ressourcer på at nedgrave regnvandsledninger. En tredje mulighed kan være at se på, om vi kan bore et rør under en vej fremfor at grave vejen op.
For at spotte nye måder at tænke projektplanlægning på, gør vi også stor brug af vores gode kollegaer i branchen. Vi er gået sammen med Skive Vand, Faxe Forsyning, Samn Forsyning og Envidan i et projekt, hvor vi vidensdeler og evaluerer på hinandens projekter. På den måde håber vi at blive inspireret og også gerne udfordret på ”sådan plejer vi”.
Langt størstedelen af vores anlægsprojekter bliver udført af entreprenører, der vinder entreprisen via udbud. Det er altså ikke os, der direkte står for CO₂-udledningen i forbindelse med anlægsprojekterne, men når vi taler om ESG-regnskaber, skal vi også kunne redegøre for CO₂-udledning hos vores leverandører. Det er derfor kun naturligt, at entreprenørerne også skal være med til at finde og opnå CO₂-besparelserne.
En måde at reducere CO₂ kunne f.eks. være krav om eldrevne maskiner eller konkrete måder at håndtere jord på. På trods af manglende data ved vi, at en af de største CO₂-syndere er kørsel med jord. På drikkevandssiden har vi i forbindelse med udskiftning af støbejernsledninger til PVC-ledninger arbejdet med at genbruge så meget af den opgravede jord som muligt blandt andet ved at bruge sorteringsskovl og kalkstabilisering. Det har indtil videre været en god løsning, der har sparet en del udskiftning af jord omkring de nye ledninger og dermed også en del transport af jord.
Men før vi kan begynde at stille krav til entreprenørerne, er vi nødt til at have data på plads, så vi finder de løsninger, der giver mest værdi og størst besparelse. Det er blandt andet det, det tidligere omtalte energiregnskab skal hjælpe os med at få et overblik over.
Selvom materialer primært i form af de betonrør, vi lægger ned i jorden, ikke umiddelbart udgør den største klimasynder, er vi alligevel begyndt at stille krav til valg af rørmaterialer. Rent teknologisk er det nemlig nu muligt at fremstille betonrør uden brug af cement. Det medfører en reduktion af CO₂ i produktionen på 40% i forhold til traditionelle betonrør.
Herudover følger vi teknologien og de forskellige leverandører tæt, så vi hele tiden er ajour med, hvad der sker i forhold til mindst mulig udledning af CO₂ på de produkter, vi bruger.
Vi har stadig kun lige kradset i overfladen, når det handler om at finde CO₂-besparelser i vores anlægsprojekter, men arbejdet med at identificere de mulige besparelser og løsningerne til at opnå dem fortsætter, for vi er ikke i tvivl om, at potentialet er der.
Der er dog intet, heller ikke CO₂-besparelser, der er gratis, og der skal derfor selvfølgelig kobles økonomi på de enkelte tiltag. Et er dog sikkert – med udgangspunkt i vores nye 2025 strategi er vi parate til at sætte krav både til os selv og vores samarbejdspartnere i takt med, at potentialerne identificeres, og de relevante teknologier udvikles.
